Af Nicklas Thygesen
Skjern-cheftræner Mathias Madsen havde følgende kommentar efter torsdagens pokalexit i Aalborg.
- Landin var en stor magtfaktor for Aalborg i dag, men han var ikke den eneste, der gjorde udfaldet. De overmatchede os fysisk, hvor jeg håbede, vi kunne være bedre med. Men det er klart - 22 redninger - hvor rigtig mange er på kæmpe chancer, så får man ikke et resultat på udebane i Aalborg.
- Jeg synes faktisk, at vi spillede godt, og fik bredt spillet godt ud - og så skal vi selvfølgelig øve os endnu mere på at få øget scoringsprocenterne.
- Men jeg har rost drengene for - ikke bare i dag - men generelt har holdt snuden i sporet til trods for alle de udfordringer, vi har været udsat for. Nu kan vi så småt begynde at få fyldt holdet op med flere spillere, der kommer tilbage fra skader - og så handler det om at gøre os klar til de sidste otte kampe i ligaen og et nyt europæisk gruppespil, hvor jeg ser os have rigtig gode muligheder for at gå videre, siger Mathias Madsen.