STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Målkongen, tilskuerfest og plankeværket Bonde

Af Nicklas Thygesen

En flot og lang sæson er gået på hæld med DM-sølvet som resultat.

Vi ser tilbage på den netop afsluttede sæson i Herreligaen med de mest nævneværdige facts, som du kan læse herunder.

1)
Noah Gaudin skrev historie. Franskmanden har med sine 216 rene mål (scoringer uden straffekast) overhalet Jacob Holm - og er nu den spiller i den danske Herreligas historie med flest rene mål i én og samme sæson.

2)
Vestjyderne scorede sammenlagt 1119 mål i Herreligaen. De tre bagspillere, Noah Gaudin, Jakob Rasmussen og Joaquim Nazaré, leverede sammenlagt 47 procent af målene. Helt nøjagtig blev de tre bagspillere noteret for 533 mål. 

3)
Noah Gaudin var altoverskyggende i Skjern-offensiven. Ikke blot med flest scorede mål, men samtidig leverede franskmanden også næstflest assists af alle i Herreligaen med 145 assists. Kun overgået af Tobias Grøndahl fra GOG, der samtidig også spillede to kampe mere end Gaudin gennnem sæsonen.

4)
Jakob Rasmussen indtog 2. pladsen i UMEP (ungdoms MEP) - og blev kun overgået af Hjalte Lykke fra GOG.

5)
Rutinerede Lasse Mikkelsen der nu har indstillet sin aktive håndboldkarriere sluttede af på femtepladsen over den højeste scoringsprocent på straffekast. 62 mål på 78 forsøg kastede en scoringsprocent på 79,5 af sig. 

6)
1340 gange er bolden blevet sendt afsted i retningen af Christoffer Bondes mål. Skjern-keeperen er med afstand den målmand i ligaen, der har reddet flest bolde (417 redninger) og ligeledes den keeper, der har fået flest skud imod sig. 

7)
Rekordhøjt tilskuergennemsnit!
55.317 tilskuere fandt vej til Skjern Bank Arena i løbet af sæsonen - et gennemsnit på 2963 tilskuere pr. kamp, hvilket er det højeste gennemsnit nogensinde i Skjern Håndbolds historie. Det høje tilskuertal bidrog samtidig til, at gæst nummer 800.000 i Skjern Bank Arenas historie blev rundet i løbe af sæsonen. Skjern Bank Arena er på 2. pladsen over de mest besøgte arenaer i Herreligaen - kun overgået af Aalborg Håndbold, der har et imponerede snit på 5145 tilskuere pr. kamp.

8)
Skjern Håndbold tog point imod 11 ud af 13 hold i Herreligaen. Det var kun Bjerringbro-Silkeborg og Fredericia HK, som Mathias Madsens tropper ikke formåede at få point imod i denne sæson. 

9)
Seks gange blev det til et uafgjort resultat for de grønne i denne sæson. Det er det højeste antal uafgjorte kampe i over 10 år.