STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Mathias Madsen: Vi skal stoppe deres syv-mod-seks

Af Kristian Bro

Mathias Madsen står over for en udfordring, når hans hold møder Ribe-Esbjerg i bronzekamp nummer to. Han understreger vigtigheden af at neutralisere Ribe-Esbjergs effektive syv-mod-seks, som i den første kamp viste sig at være en stor udfordring. 

- Vi skal have stoppet deres syv-mod-seks - de var i alt for meget kontrol. Det er ikke nemt at spille syv-mod-seks en hel kamp, men det klarede de godt, siger cheftræneren. 

Skjern-træneren påpeger også, at han er spændt på de spillere, Ribe-Esbjerg stiller med.

- Vi skal forholde os til, hvilke spillere de har med. Elvar Ásgeirsson og William Aar kan sagtens være aktuelle til opgøret i morgen, siger Madsen.

Cheftræneren lægger ikke skjul på sin skuffelse over holdets præstation i den første kamp, især foran de mange tilskuere i Skjern Bank Arena.

- Jeg er skuffet over vores præstation foran 3000 fans i Skjern Bank Arena. Det gjorde ondt. Det er ikke det, vi gerne vil. Vi blev ramt på stoltheden, når vi ikke leverer det, vi skal - men i morgen går vi all-in og forhåbenligt kan vi bringe bronzekampen ud i en kamp tre, i Skjern Bank Arena på lørdag, afslutter Mathias Madsen.

Der er kampstart kl. 18:00 i Blue Water Dokken - kampen vises på TV2 Sport.

NYHEDER