Af Nicklas Thygesen
Skjern satte tingene på plads efter pausen lørdag aften.
Efter 13-12 ved pausen satte Mikkelsen og kompagni en tyk streg under, at vestjydernes formkurve ikke er en tilfældighed.
- Vi strammede grebet efter pausen, og kørte en kontrolleret sejr i hus. Vi var ikke helt tilfredse med, hvordan tingene forløb sig i første halvleg, men der var hele tiden ro over holdet, og så steppede vi op.
- Den seneste lange periode har kun budt på sejre, og det betyder selvfølgelig enormt meget for moralen. Vi er sikre på at få point med over i slutspillet, og Skjern er tilbage i Europa i næste sæson. Det var et kæmpe delmål for os alle, og derfor betød aftenens sejr selvfølgelig en her del ekstra, lyder ordene fra Lasse Mikkelsen.
Skjern-bagspilleren blev noteret for seks scoringer i storsejren, som betyder, at vestjyderne forbliver på 3. pladsen i HTH Herreligaen med 35 point.
Tre point ned til Skanderborg-Aarhus på 4. pladsen, som venter på udebane efter landsholdspausen.