Af Nicklas Thygesen
Det blev langt fra som håbet, da Skjern Håndbold indledte Bambuni Herreligaen på hjemmebane lørdag eftermiddag.
Foran 2755 tilskuere i Skjern Bank Arena tabte de grønblusede med 31-27 til sidste sæsons bronzevindere fra GOG i et opgør, hvor tekniske fejl og ineffektivitet foran mål fyldte mest for Mathias Madsens tropper.
Christoffer Bonde leverede ellers en ihærdig præstation mellem stængerne med intet mindre end seks straffekastredninger, men lige lidt hjalp det for vestjyderne, der skal i aktion igen på lørdag.
Her venter SønderjyskE med de to tidligere Skjern-spillere, Jesper Konradsson og Viktor Bergholt, på udebane.
Opgøret spilles kl.14.00 i Sønderborg.
Vil du med på udebanetur? Skjern Håndbold Support arrangerer bustur, som du kan læse mere om HER.