STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-chef stolt af præstationen

Af Kristian Bro

Claus Dalgaard-Hansen og resten af Skjern-mandskabet kunne tirsdag aften sætte to nye point på kontoen. Læs hvad cheftræneren sagde efter kampen.

- Vi stod i store perioder godt i forsvaret - vi var aggressive, og det gav Bonde gode arbejdsbetingelser. Det var dog ærgerligt, at vi ikke var bedre til at profitere fra vores gode forsvar i den anden ende. Langt hen ad vejen producerede vi gode chancer, men vi formåede ikke at omsætte dem til mål. 

- Det var fantastisk med over 2300 tilskuere i Skjern Bank Arena. De skal have stor ros for at leve sig ind i kampen og støtte holdet, siger Claus Dalgaard-Hansen.

Lasse Mikkelsen måtte i første halvleg udgå med en mindre skade. Derfor blev han tilføjet til en kedelig liste over ukampdygtige Skjern-spillere. Det gav hjemmebanedebut til flere unge Skjern-talenter: Lasse Vuust, Tobias Mygind og Oliver Barslund

- Det var så fedt at se. De betyder meget for os og vores træningsmiljø. Specielt med de skader, som vi er løbet ind i, så skal de bidrage - og det ved vi de kan, siger Claus Dalgaard-Hansen

NYHEDER