STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-fløj inden SønderjyskE: Alle byder ind

Af Kristian Bro

René Rasmussen og resten af Skjern-mandskabet spiller i morgen deres fjerde kamp i HTH Herreligaen, når SønderjyskE kommer på besøg i Skjern Bank Arena. René Rasmussen sætter ord på den fornemme start på sæsonen. 

- Alle i truppen byder ind med noget positivt. Bare se alle de akademispillere, som har fået debut. De har bidraget med mål og masser af energi til holdet. 

- Vi har haft en god sidste skanse i Christoffer Bonde, som sammen med vores defensiv har fungeret rigtig godt. Nu skal bygge videre på det fundament, som vi har fået etableret, siger den hurtige Skjern-fløj. 

SønderjyskE startede sæsonen ud med at vinde over mestrene fra Aalborg. Siden er det blevet til to nederlag til Lemvig og Skanderborg-Aarhus. Skjern-fløjen ser frem til igen at have fans på lægterne, og siger på samme tid, tak, for den fornemme opbakning i Fredericia. 

- De er nogle tunge drenge, så dem skal vi have flyttet rundt med. Vi skal have sat et højt tempo i kampen, og gå mod mål, når vi får chancen. Så er det også afgørende, at vi får publikum med - senest i Fredericia gav de den fuld gas i 60 minutter - det var en fornøjelse at være en del af, siger René Rasmussen. 

Der er kampstart kl. 20:00 i Skjern Bank Arena. 

Læs online kampmagasin HER

NYHEDER