STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern kørte Ringsted over efter pausen

Af Kristian Bro

Sæsonens to første point er i hus.

Lørdag eftermiddag hentede Oscar Carléns tropper en overbevisende sejr, da vestjyderne besejrede TMS Ringsted med hele 40-30.

Efter en meget lige første halvleg, hvor værterne undervejs var foran med tre mål, fik Skjern-mandskabet op mod pausen bedre styr på tingene.

Endnu bedre gik det, da dommerparret fløjtede op efter 15 minutters hvil.

Svend Rughave fik bedre fat i målet, mens bagkædetrioen Midtgaard, Månsson og Bjergfelt boltrede sig i offensiven.

26 mål tilsammen af de tre bagspillere var mere end rigeligt til at sikre sejren, der undervejs også bød på ligadebut til Samuel Burka fra Talentakademiet i fraværet af skadesramte René Rasmussen.

Marcus Midtgaard blev topscorer med 11 mål i sejren.

I næste uge venter to hjemmekampe i Skjern Bank Arena - først onsdag mod Mors-Thy Håndbold inden Aalborg Håndbold kommer på besøg om nøjagtig en uge.

Køb dine billetter til kampene HER

NYHEDER