Af Nicklas Thygesen
Lasse Mikkelsen kommer ikke aktion for Skjern Håndbold mere i 2023.
Fortsatte skulderproblemer betyder, at den rutinerede playmaker må gennem et længere genoptræningsforløb, hvorfor Mikkelsen - hvis alt går efter planen - er tilbage på fuld styrke i februar.
- Det har været et svært forløb med op- og nedture, men jeg har aldrig følt, at jeg var 100 procent tilbage. Som situationen og smerterne er lige nu med skulderen, så er det ikke holdbart for hverken mig eller klubben.
- Jeg håber, at de kommende måneder med genoptræning kan give et realistisk bud på, om jeg kan vende tilbage på fuld styrke, for jeg er stadig fuld motiveret, lyder det fra Lasse Mikkelsen.