STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

"Der skal point på kontoen nu"

Af Nicklas Thygesen

Torsdag aften er de grønblusede tilbage i Skjern Bank Arena til fjerde runde i Herreligaen.

Efter en pointmæssig hård start med et point efter opgørene mod Aalborg Håndbold, Skanderborg AGF Håndbold og senest Fredericia HK, har vestjyderne og René Rasmussen udelukkende ét mål for øje torsdag aften.

- Vi skal på tavlen med en sejr og have point på kontoen. Vi vil ud og vise vores hjemmepublikum, at vi kan meget mere end, hvad tabellen viser i øjeblikket. Det kan godt være, at det ikke bliver poleret spil, men vi skal have indstillingen og attituden på plads, og så skal der kæmpes, lyder det fra René Rasmussen. 

Der er kampstart på torsdag kl.18.30 i Skjern Bank Arena. Husk at Green Corner åbner fra kl.17.30 og er ligeledes åben en time efter slutfløjt. 

Køb din billet til opgøret HER

Læs online kampmagasin HER

NYHEDER