Af Nicklas Thygesen
Efter to sejre over Ribe-Esbjerg og Mors-Thy blev torsdagens testkamp mod KIF Kolding tabt med 30-29.
Skjern-mandskabet var ellers komfortabelt foran med 15-10 ved pausen og senere 17-11 - men så begyndte Andreas Toudahls drenge at røre på sig.
Vestjydernes bedste offensive kort torsdag aften, Eivind Tangen, blev topscorer med otte scoringer - men nordmandens sidste afslutning blev afværget af den tidligere Skjern-keeper, Tim Winkler - hvorfor gæsterne løb med sejren til slut.
Næste opgave for de grønne er den 25. august, når IK Skovbakken venter i 1/8-finalerne i pokalturneringen.
Målscorer for Skjern Håndbold:
Eivind Tangen 8, René Rasmussen 5, Emil Bergholt 4, Jesper Konradsson 3, Lasse Uth 2, Jørgen Rasmussen 2, Oliver Norlyk 2, Alfred Jönsson 2 og Senjamin Buric 1.