STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Søndergaard før europæisk hjemmekamp: Vi kommer med stor selvtillid

Af Kristian Bro

Kasper Søndergaard kunne i lørdags se sit hold vinde med 13 mål over KIF Kolding i Skjern Bank Arena. Allerede i morgen får vestjyderne besøg af østrigske Alpla HC Hard.

- Vi fik sat os tungt på Kolding-kampen fra start. Vi spillede 60 gode minutter, hvor jeg specielt vil fremhæve vores angrebs- og kontraspil. Vi spillede med en enorm høj scoringsprocent - mest fordi vi i næsten hvert angreb spillede os til store chancer. 

- Vores kontra var også i særklasse. Det var dejligt at se Lasse Mikkelsen på banen. Den måde han styrer det på, er fænomenalt - han var farlig selv, laver mål og assist. Mere kan vi ikke bede om, siger Kasper Søndergaard. 

I morgen venter der en ny opgave, når Alpla HC Hard gæster Skjern Bank Arena. 

- Der er ingen tvivl om, at vi kommer som klare favoritter til kampen. Der er to vigtige point på spil, så en sejr er et must.

- Vi kommer med stor selvtillid og tro på tingene. Forhåbentligt lægger vi endnu flere lag på i morgen, så er jeg også overbevist om, at der venter os et par spændende kampe i weekenden til Final4, slutter Kasper Søndergaard.

Der er kampstart kl. 20:45. Køb billetter til opgøret HER.

Læs online kampmagasin HER

NYHEDER