STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Sommerferie? - ikke her!

Skjern Håndbolds ungdomsspillere har nok fået skoleferie, men derfor er det ikke tid til ren afslapning. Søndag tjekkede ca. 15 af vores unge spillere ind på KFUM kursus på efterskolen Hellebjerg, hvor der venter 8 dage med foreningslære, håndboldtræning, kursus og masser af nye venner. Det er 2. år Skjern Håndbold sender en stor flok af sted på KFUM kurset, hvor de gennem aktiv kursusdeltagelse får en stor oplevelse - både håndbold- og foreningsmæssigt men så sandeligt også personligt.

 

Mens årgang 95 og 96 bliver godt klædt på kursusmæssigt, så er der også aktiviteter i Skjern Kulturcenter. Mandag kl. 9.00 mødes ca. 130 deltagere på årets DHF Håndboldskole. Hver dag k. 9.00 til 15.00 bliver der masser af nye og spændede øvelser, og torsdag aften er der overnatning i Skjern Kulturcenter. Meget mere om DHF Håndboldskolen her på siden i løbet af ugen.

 

Vi ønsker alle vores deltagere - både på Hellebjerg og på håndboldskolen - en rigtig god og spændende uge. Vi ses - og vi glæder os!!

 

Skjern spillerne tjekker ind på Hellebjerg søndag eftermiddag - masser af højt humør og store forventninger. Straks efter ankomsten begyndte de første øvelser - så er vi i gang!!

NYHEDER