STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Spændt Bonde før DM-semi: Kræver en ekstraordinær præstation

Af Nicklas Thygesen

Efter tirsdagens sikre pokalavancement er al fokus nu rettet mod det nordjyske.

Torsdag aften åbner semifinaleduellen mod Aalborg Håndbold, som Årets Spiller, Christoffer Bonde, ser frem til med spænding, respekt for værterne og med stor tro på overraskelsen. 

- Aalborg har ikke tabt en eneste ligakamp på hjemmebane i år, så vi er jo udemærket klar over, at vi skal levere en ekstraordinær præstation i morgen. Men det ville da være et fint tidspunkt at ødelægge deres ubesejrede stime på, lyder det fra Christoffer Bonde, der sammen med holdkammeraterne havde sidste træning onsdag formiddag før morgendagens opgør. 

- Vi har selvfølgelig stor respekt for dem, men vi er bestemt heller ikke uden chancer. I pokalkvartfinalen på udebane og opgøret i Skjern var Niklas Landin den afgørende faktor, og han er ikke med i morgen. Så vores chancer er bestemt ikke blevet mindre, og vi kommer til at jagte overraskelsen med alt, hvad vi har, siger Skjern-keeperen.

Der er kampstart i morgen kl.20.30 i Aalborg. Opgøret vises direkte på TV2. 

Billetsalget til returkampen på søndag i Skjern Bank Arena er i fuld gang, hvor over 3000 tilskuere allerede har købt billet.

Find din plads HER

NYHEDER