STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Sprudlende Sejer: Kan tage meget med videre

Af Nicklas Thygesen

18-årige Simon Sejer leverede en gennemført flot præstation, da han søndag aften scorede ni gange på ni forsøg i slutspillets første runde. 

Selvom det ikke blev til point, så føler den talentfulde venstrefløj, at de grønne - midt i ærgrelsen - kan tage meget med videre fra opgøret.

- Vi er selvfølgelig skuffede og frustrerede, for vi spillede en virkelig god kamp igen. Men vi har manglet både marginaler og skarphed, når det virkelig skal afgøres, og det blev udslagsgivende igen i går. Men jeg føler, at vi har fokus på det rigtige sted, og i går må vi også sige, at vi bare er uheldige i mange situationer. 

- Når skuffelsen har lagt sig, så er der rigtig mange ting, som vi kan tage med videre til næste opgør i Aalborg. Vores effektivitet foran mål var høj, og vi kom til rigeligt med store chancer, så jeg er fortrøstningsfuld, siger Simon Sejer.

Næste opgør i slutspillet er på lørdag, hvor Aalborg Håndbold venter på udebane. Selvsamme modstander gæster Skjern Bank Arena i den næste hjemmekamp den 25. april.

Billetsalget hertil åbner på onsdag. 

NYHEDER