STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Stolt Skjern-anfører: Kæmpestort for klubben

Af Nicklas Thygesen

Et nyt europæisk kapitel til Skjerns i forvejen meget lange historie blev skrevet i går.

For syvende gang i historien kvalificerede Skjern-mandskabet sig til en europæisk kvartfinale til stor stolthed for anfører Emil Bergholt.

- Jeg er enormt stolt af holdet, og det vi har præsteret. Vi har ikke haft de allerbedste betingelser i år, og man glemmer jo lidt midt i rusen, at vi mangler fem vigtige spillere, der er hjemme i Danmark. Det understreger bare hvor meget kvalitet, der er i holdet.

- Vi drømmer om endnu mere, det skal vi, men vi skal også have lov til at trække luft ind og nyde det her. Det er kæmpestort for klubben, fansene og byen, siger anfører Emil Bergholt. 

Det står klart, at Skjerns kvartfinalemodstander bliver vinderen af opgøret mellem Bjerringbro-Silkeborg og Dinamo Bucaresti. 

Bergholt og holdkammeraterne samles igen i morgen frem mod lørdagens udekamp i Ringsted, hvor vestjyderne med en sejr kan sikre sig slutspilspladsen endegyldigt. 

NYHEDER