STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Tilbageblik på sæsonen der gik

Mens vi tæller ned til Final4 i Boxen, så ser vi nærmere på året der gik i HTH Herreligaen.

Af Nicklas Thygesen 

En delt femteplads i grundspillet endte med en samlet sjetteplads for Skjern-mandskabet i HTH Herreligaen efter slutspillets færdiggørelse. 

Det blev facit for vestjyderne efter to sejre, tre nederlag og et uafgjort resultat i slutspillet, som desværre ikke gav adgang til semifinalerne.

Men hvordan har de vestjyske drenge klaret sig overordnet set, hvor er scoringerne kommet fra og hvem er truppens hårdeste hund? Læs med her.

Top 3 - Skjern-topscorerne:
1. Eivind Tangen, 132 mål
2. Anders Eggert, 123 mål
3. Jesper Konradsson, 112 mål

Top 3 - assistkongerne:
1. Jesper Konradsson, 114 assists (næstflest af alle i ligaen)
2. Eivind Tangen, 82 assists
3. Elvar Jónsson, 44 assists

De hårde hunde
Jonas Tidemand blev den tredjemest udviste spiller i ligaen med 30 udvisninger - efterfulgt af Jonathan Stenbäcken med 29.

Debutanterne
Tre unge talenter fik debut i den grønne trøje i HTH Herreligaen. Jakob Rasmussen, Niklas Moltke og Mads Svane kom alle på banen til deres første ligaminutter i denne sæson.

Fem hurtige facts
- 1396 gange skød de vestjyske drenge på mål i denne sæson. 861 gange blev det vekslet til scoring, hvilket blev til en samlet scoringsprocent på 61. 

- 22 frikast pr. kamp har de grønblusede leveret. Flest af alle hold.

- Tidemand og Stenbäcken gik forrest i antallet af udvisninger. Faktisk var Skjern det hold, der fik flest spillere vist ud i denne sæson med 114 udvisninger i alt. 

- Skjern var det sjette mest scorende hold i grundspillet. Den højeste scoringsprocent var på stregpositionen, hvor Myrhol og Tidemand scorede på 74 % af skuddene. Bedst af alle positioner for de grønne. 

- Årets Spiller Jesper Konradsson er skarp og dygtig til gennembrudsspillet. Faktisk er Konradsson og Skjern - sammen med BSH og TTH - de mandskaber, som er skarpest på gennembrud med en scoringsprocent på 76. 

NYHEDER