Af Nicklas Thygesen
Cheftræner Mathias Madsen havde følgende kommentar efter søndagens sikre sejr over Mors-Thy Håndbold.
- Jeg så rigtig mange positive elementer - specielt i vores defensiv og ikke mindst kontrafase, som var noget af det bedste i den tid, jeg har været i klubben. Vi fik lagt et godt tryk på dem i kontrafasen, hvor mange af de ting, vi arbejder med i dagligdagen, begynder at sidde i skabet.
- Sejren betyder, at vi kan begynde at kigge opad i tabellen nu. Vores slutprogram virker fornuftigt med gode muligheder for point. Nu venter der først en vigtig kamp i EHF European League i morgen, og dernæst en svær udekamp i Ribe, hvor vi med sejr for alvor kan begynde at skelne til de sjove placeringer, siger cheftræner Mathias Madsen.
Tirsdag aften venter den første opgave i hovedrunden af EHF European League, når slovenske Gorenje Velenje gæster Skjern Bank Arena.
Køb billet til kampen HER.