STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Topscorer-Rasmussen: En stærk præstation

Af Nicklas Thygesen

Lørdagens Skjern-topscorer René Rasmussen sagde følgende efter firemålssejren.

- Vi havde ti dages kamppause efter nederlaget til SønderjyskE, som virkelig gjorde ondt på os. Vi havde en masse ting, der skulle revancheret fra det opgør - så derfor var jeg spændt på at se hvordan vi reagerede i går, for det kunne gå lidt i begge retninger.

- Men vi leverede en stærk præstation over samtlige 60 minutter. Angrebsspillet var virkelig godt med en naturlig ro over sig, få tekniske fejl og så straffede vi deres fejl prompte, siger René Rasmussen, der blev noteret for syv scoringer i kampen.

- Det var mega vigtigt at komme så hurtigt tilbage på sejrskurs, så vi er meget tilfredse. Som ligaen udspiller sig lige nu, så kan alle slå alle, så to point i Kolding var utrolig vigtige, siger højrefløjen.

René Rasmussen og Skjern-mandskabet skal i aktion igen på torsdag, når Skanderborg-Århus Håndbold kommer på besøg i Skjern Bank Arena.

Køb din billet HER

NYHEDER