STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

"Vi drømmer om en stor weekend i Herning"

Af Nicklas Thygesen

Vestjyderne har netop overstået sæsonens sidste træningspas, hvor alle mand er meldt klar til lørdagens semfinale i Boxen.

- Der er lidt stilhed før stormen, så det er ligesom det skal være. Der er en god del glæde - og god del spænding i truppen. Det bliver en stor kamp i morgen for os alle, hvor vi virkelig skal ind og sætte os på kampen og fyrer den af, siger Claus Dalgaard-Hansen.

- Vi har haft rigtig gode muligheder for at forberede os godt, og uden at fornærme nogen fra Mors-Thy, så vil jeg gerne indrømme, at jeg har tænkt mere på den landsdel de sidste tre-fire uger end jeg normalt gør, siger cheftræneren. 

Skjern-fløjen Anders Eggert drømmer om en stor weekend i Herning. 

- Man kan godt mærke på alle mand, at nu gælder det virkelig. Folk var lidt mere spændte end normalt, da vi mødte ind til træning i går i Lind. Der har været en fantastisk intensitet til træning, alle er opsatte og vi ser bare frem til at det hele går løs i morgen. Vi drømmer alle om en stor weekend i Herning, siger Anders Eggert. 

NYHEDER