Bjarte Myrhol scorede fire gange i VM-finalen.
De franske værter blev for stor en mundfuld for undertippede Norge i aftenens VM-finale.
Af Nicklas Thygesen
Sensationen lurede, men udeblev søndag aften i Frankrig.
De garvede franske stjerner hev som ganske forventet VM-trofæet i hus på hjemmebane foran 15.000 tilskuere med sejren på 33-26.
Bjarte Myrhol stod noteret for fire scoringer i finalen, som dermed gjorde Skjern-spilleren til den mest scorende stregspiller under slutrunden i Frankrig.
Kort efter slutfløjtet i Paris offentliggjorde Det Internationale Håndboldforbund navnene på de syv spillere, som udgør All-Star holdet - og her var Bjarte Myrhol at finde på stregpositionen.
Her er hele All-Star holdet:
Målmand: Vincent Gerard (Frankrig)
Venstrefløj: Jerry Tollbring (Sverige)
Venstreback: Sander Sagosen (Norge)
Playmaker: Damagoj Duvnjak (Kroatien)
Højreback: Nedim Remili (Frankrig)
Højrefløj: Kristian Bjørnson (Norge)
Streg: Bjarte Myrhol (Norge)