STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Agerschou: Respekt for Nordsjælland

Den tidligere Skjern-målmand, Sune Agerschou, advarer Skjern-spillerne inden fredagens bronzekamp mod Nordsjælland Håndbold.

Ifølge Agerschou skal man have stor respekt for Henrik Kronborgs nordsjællandske mandskab, der har spillet en fremragende sæson.

”Nordsjælland har gjort det over forventning i både grundspil og slutspil. Det er et ungt hold, som har performet i lange perioder af sæsonen,” siger Sune Agerschou og fortsætter:

”Selv om de er gået lidt ned i slutningen af slutspillet, skal man have enorm respekt for deres mandskab. De har jo også som det eneste hold evnet at slå AG København. Der venter Skjern en meget svær kamp,” siger 37-årige Sune Agerschou, der i dag er direktør i 1. divisionsklubben Ribe-Esbjerg HH.

NYHEDER