STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Bonde: Fantastisk kamp

Af Kristian Bro

Christoffer Bonde stod fremragende i lørdagens sejr mod BSH. Det blev til 14 redninger og et enkelt mål. Læs hvad Skjern-keeperen sagde efter kampen. 

- Det var en fantastisk kamp. Vi kom fremragende fra start og holdte momentum stort set gennem hele kampen. Jeg har kun rosende ord til forsvaret, som gjorde det let for mig i målet, siger Christoffer Bonde. 

Der var over 2800 tilskuere, som så Skjern-mandskabet vinde 32-25 over BSH. 

- Der var en fuldstændig magisk stemning i Skjern Bank Arena. Jeg kan ikke understrege nok, hvor meget det betyder for os. Jeg glæder mig allerede til næste hjemmekamp, siger Skjern-målmanden.

Vestjydernes næste hjemmekamp er d. 24. november mod Ribe-Esbjerg. Køb din billet HER.

NYHEDER