Af Nicklas Thygesen
Skjerns nummer 10 sagde følgende efter det bitre nederlag i Aalborg:
- Vi spillede 50 gode minutter, hvor vi fik bevist overfor os selv, at vi kan være med mod de bedste. Derfor gør det ekstra ondt lige nu.
- Lige så godt som vi spillede i 50 minutter, lige så usmart og urutineret var det i de sidste 10. Det er dybt frustrerende og virkelig frygteligt at snakke om, for vi havde Aalborg fuldstændig under kontrol.
- Vi må aldrig nogensinde smide det væk sådan her, men der er ikke andet for, end at køre på og tage de 50 gode minutter med os videre frem mod de sidste grundspilskampe, siger Jesper Konradsson.
Svenskeren scorede fire gange onsdag aften.