21. september 2016 | Nyheder
Trænerteamet Nørgaard & Kronborg.
Henrik fremstår lidt som én, der netop er kommet ud fra et af Alternativets politiske laboratorier, mener Ole Nørgaard.
Af Nicklas Thygesen
Det er tid til den anden udgave af Nørgaard & Kronborg.
Efter gårsdagens udmelding omkring Ole Nørgaards look som bjergbestiger, er der i den grad lagt op til revanche.
Opgaven er den samme - denne gang med cheftræner Ole Nørgaard med svarene.
I har kendt hinanden i mange år - på hvilke områder kan I supplere hinanden bedst muligt?
- Vores tilgang og holdninger til håndboldspillet har uden tvivl rigtig meget til fælles. Men det er vigtigt at gøre sig klart, at målet med at tilknytte Henrik er at kvalificere de beslutninger, som der bliver truffet. Hvis vi til enhver tid så helt ens på alle elementer i spillet, ville det jo ikke gøre nogen forskel, om Henrik var her eller ej. Så med- og modspil i beslutningsprocesserne, eller skal vi kalde det for kvalificeret sparring, vil jeg sige, er omdrejningspunktet for den gensidige påvirkning, vi har og har haft på hinanden i årenes løb.
- Når det kommer til forskelle mellem os, ses de mere i det personlige udtryk, vi hver især har. Hvor jeg - i manges øjne - er lidt jægersoldatagtig, fremstår Henrik lidt mere om én, der netop er kommet ud fra ét af Alternativets politiske laboratorier - speciel når han har iklædt sig sine ‘five fingers’ sko og sin uundværlige tekop. Og netop, når vi snakker samfundet og dets indretning, kunne det klæde Henrik at lytte lidt mere til nogle af de mange gode råd, som jeg ofte fodrer ham med.
- Som mangeårig ven kan jeg på det personlige plan ikke undgå at være lidt bekymret over hans ualmindeligt høje væskeindtag og Jørgen Jørgensen puster og sveder da også allerede en del med at servicere ham. Henrik ses stort set altid i selskab med en (stor) kop te og/eller en kæmpe flaske vand og onde tunger og næsten alle andre har da også allerede kommenteret på hans temmeligt usædvanlige behov. Henrik understreger dog gang på gang, at vi ikke har grund til bekymring på hans vegne, hvilket vi indtil videre - dog lidt undrende - tager for gode varer, siger Ole Nørgaard.
Hvor ser du Henriks styrker som håndboldtræner?
- Jeg betragter Henrik som intet mindre end én af fagets allerypperste, hvad håndboldfagligheden angår. Han er ualmindelig stærk på spillet, både kollektivt, individuelt, i detaljen og i helikopterperspektivet. Derfor er han en berigelse for enhver spillertrup og trænerstab, hvor han er i stand til at give fra sig til alle - ung som gammel. Henrik møder og behandler alle værdigt og med respekt - og kombinationen af hans faglighed og hans menneskelige egenskaber gør ham til en højt værdsat sparringspartner.
- På det personlige plan ser jeg det som én af hans iøvrigt mange styrker, at han ikke er i det her game for at blive hverken set eller hørt på tv eller høste anden overfladisk anerkendelse, men derimod i en ægte dybfølt interesse for spillet og dets muligheder samt dét at præstere sammen med andre i et team. Derfor er Henrik fænomenal at ‘håndboldnørde’ sammen med. Dagsordenen er altid konstruktivt at generere viden og drøfte tendenser. Vidensdeling er han bare virkelig god til, hvilket jeg (og mange andre - ved jeg) sætter stor pris på og nyder godt af.
Hvad kræver samarbejdet mellem to håndboldkyndige, hvis det ønskede resultat skal opnås?
- Først og fremmest ‘likeability’ og især tillid. I elitesport kæmpes der for og på marginalerne under stort pres og derfor er tillid en altafgørende komponent i samarbejdet mellem os. Det at nære ubetinget tillid til, at vi vil hinandens bedste, er en grundsten i opbygningen af ethvert vindende samarbejde og frigiver både en masse energi og giver plads til, at de individuelle styrker kan udfolde sig. At vi så samtidig går personligt godt i spænd sammen er i den sammenhæng nok ikke nogen ulempe.
