STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Klitgaard forlanger tredje sejr på stribe

Thomas Klitgaard i aktion mod GOG i søndags.

Oprykkerne fra Tønder og de gule fra sydfyn er blevet besejret. I morgen tager Thomas Klitgaard & co. hul på tredje runde i 888ligaen, hvor modstanderen er Ribe-Esbjerg.

Af Nicklas Thygesen

Budskabet er ikke til at tage fejl af.

Anfører Thomas Klitgaard forlanger, at vestjyderne sætter yderligere to point ind på den vestjyske konto i morgen, når Ribe-Esbjerg byder op til dans.

- Med al respekt for Ribe-Esbjerg, så er det et hold, som vi skal slå ude og hjemme, hvis vi skal spille med helt i toppen. Vi er kommet planmæssigt fra start, som skal følges op med en sejr i morgen, siger Skjern-stregen.

Ribe-Esbjerg rykkede op i den bedste danske række i 2012 og har i flere sæsoner været i periferien til slutspillet. I år kan meget vel være året, hvor den jyske klub kommer med i det fine selskab, mener Skjern-anføreren.

- Det felt med hold, der lå uden for slutspilspladserne i sidste sæson har oprustet markant – heriblandt Ribe-Esbjerg. Med indkøb som Lukas Karlsson, Jonas Hansen og Søren Tau vidner det om et hold, der for alvor jagter slutspillet i år, hvilket jeg også tror lykkes, siger Thomas Klitgaard.

Kamptidspunkt:
Ribe-Esbjerg – Skjern Håndbold spilles i morgen kl.19.30 i Blue Water Dokken.

Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.tophåndbold.dk
- Skjern Håndbolds App

NYHEDER