Af Nicklas Thygesen
I 45 minutter var Skjern-mandskabet i front i sæsonens første hjemmekamp i Skjern Bank Arena.
Herefter tog gæsterne fra Skanderborg AGF Håndbold over, og lignede ved boldbesiddelsen og føringen på 21-24 et udehold, der var godt på vej mod to point i det vestjyske.
Men to trukne angrebsfejl af Lasse Uth og høj klasse og kynisme fra Senjamin Buric med tre scoringer i de sidste seks minutter - fik de grønne hentet føringen.
Taget lettede i arenaen da Eivind Tangen, 21 sekunder før slutfløjt, på den sidste tilbageværende aflevering smækkede et hopskud i nettaget til 27-26.
Timeout forlangt af gæsterne - som i det efterfølgende angreb - med fire sekunder tilbage på haluret, fik udlignet ved Lars Mousing til slutresultatet 27-27.
Et ganske fair resultat set over hele opgøret - men højest sandsynligt med to skuffede mandskaber, der begge havde muligheder og chancer for at hente begge point,
Eivind Tangen blev topscorer med otte mål for de grønne.
Næste opgave for vestjyderne er på lørdag, når Fredericia HK venter på udebane.