Af Kristian Bro
Tre kampe tilbage i slutspillet.
De første tre kampe i slutspillet har givet Skjern-mandskabet fire point. Nu skal vestjyderne gøre kunsten efter og finde fire point i de tre sidste kampe, for at sikre sig en semifinaleplads.
Jagten på point starter på lørdag, hvor Fredericia HK kommer på besøg i Skjern Bank Arena. René Rasmussen håber på massiv opbakning fra lægterne igen.
- Den store opbakning er enorm vigtig for os. Fredericia-kampen kan blive afgørende for os, så vi skal gøre alt, for at sikre to point på hjemmebane.
- Den stemning vi havde sidst i Skjern Bank Arena mod GOG, var magisk. Vi håber på samme stemning på lørdag, med over 3000 tilskuere i ryggen - så skal vi gøre vores for at vise god håndbold, fight og vilje, siger René Rasmussen.
Køb din billet til kampen HER.