Af Nicklas Thygesen
Skjern Håndbold er klar til næste runde i pokalturneringen.
Uden at overanstrenge sig vandt de grønblusede i sikker stil med 30-22 over 1. divisionsholdet fra Odder Håndbold, der blev bakket fornemt op i en tæt på fyldt arena.
Vestjyderne startede i stærkeste opstilling, og bragte sig relativ hurtigt foran ganske komfortabelt, hvor Viktor Bergholt specielt var effektiv i kontrafasen.
Mathias Madsens tropper cruisede sikkert mod videre avancement, hvilket undervejs gav plads til mange spilleminutter til de yngre spillere i truppen herunder Tobias Mygind, Mads Bjergfelt, Andreas Møller, Marius Nørsøller og Philip Jakobsen.
De to sidstnævnte fik officiel debut i den grønne trøje i sejren på 30-22.
Målscorer for Skjern Håndbold:
Viktor Bergholt 6, Joaquim Nazaré 4, Noah Gaudin 3, Lasse Mikkelsen 3, Emil Bergholt 3, Lasse Uth 2, Alfred Jönsson 2, René Rasmussen 2, Marius Nørsøller 2, Mads Bjergfelt 1 og Senjamin Buric 1.
Redninger:
Christoffer Bonde: 9