STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-strateg før testkamp: De skal køres mere i stilling

Jesper Konradsson og Skjern-mandskabet spiller fredag den første testkamp i 2021.

Af Nicklas Thygesen

Fredag eftermiddag venter den første af tre testkampe, når Skanderborg Håndbold venter på udebane kl.14.30. 

En testkamp, som bliver uden de tre aktuelle landsholdspillere, hvilket Jesper Konradsson anser som en god mulighed for at køre nye folk i stilling.

- I de kommende testkampe får vi alletiders chance for at køre Oliver Norlyk og Jonathan Würtz mere i stilling. De har begge været uheldige med skader og sygdom i efteråret, så den kommende tid bliver vigtig for os.

 -       Det er to meget dygtige spillere, som jeg tror vil få stor betydning for os i den sidste halvdel af sæsonen, men først skal der tankes selvtillid med en masse minutter i benene, siger Jesper Konradsson forud for fredagens opgør.

For Skjern-playmakerens vedkommende har landsholdspausen været et fint pusterum.

- Aflysningen af BSH-kampen har betydet en lidt længere kamppause end normalt, så det kribler for at komme i gang igen. Men januar-måned er altid en afgørende periode med henblik på at skrue op for fysikken. Når vi kommer til slutspillet, så bliver belastningen hårdere – og derfor skal der virkelig bygges på nu, siger Konradsson.

NYHEDER