Af Nicklas Thygesen
Skjern Håndbold fik den bedst tænkelige optakt til fredagens pokalkamp i Tønder.
Foran 3012 tilskuere (rekordhøjt antal tilskuere til en træningskamp i Skjern Bank Arena) vandt vestjyderne i sikker stil med 35-29 over de franske mestre fra PSG til RAH Fiber Cup 2026.
Det stjernespækkede franske mandskab fik også den bedste start på opgøret, men efter 8-10 minutter fik Oscar Carléns drenge bedre styr på tingene.
Herfra leverede Axel Månsson og holdkammeraterne en gennemført og kontrolleret indsats, hvor der blandt andet var uofficiel debut til Magnus Bang fra Talentakademiet, der gjorde sig bemærket med to scoringer.
Målscorer for Skjern Håndbold:
Axel Månsson 6, Marcus Midtgaard 6, Simon Sejer 4, Bjarke Christensen 4, Joachim Møller 3, Mads Bjergfelt 3, Hugo Stuivers 2, Magnus Bang 2, Mads Mensah 1, Senjamin Buric 1, René Rasmussen 1, Alfred Arnelin 1 og Kristian Zetterlund 1.