STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Historisk tilbageblik: Spellerberg og kampjubilar fører an

Af Nicklas Thygesen

Om to dage venter endnu en håndboldklassiker, når Skjern Håndbold og KIF Kolding tørner sammen. To mandskaber, der siden 1997 har stået overfor hinanden i tre DM-finaler, to pokalfinaler og én Super Cup-finale.

Inden lørdagens duel er vi gået i historiebøgerne, hvor 500-kampsjubilaren René Rasmussen og den tidligere publikumsfavorit i Skjern Bank Arena, Bo Spellerberg, blandt andet skiller sig ud. 

Tre hurtige

1) Siden 2004 har Skjern og KIF mødt hinanden 49 gange.

2) Resultat: 23 Skjern-sejre, 6 uafgjorte kampe og 20 KIF-sejre.

3) Helt uhørt har begge hold scoret nøjagtig samme antal mål i de 49 kampe - nemlig 1325 gange. 

Fra Kolding-dominans til vestjysk overhånd
I den femårige periode fra 2006 til 2011 var KIF Kolding i den grad storebror i de indbyrdes opgør, hvor det blot blev til én Skjern-sejr ud af 13 mulige. I perioden blev det dog til seks afgjorte kampe. 

Den 2. marts 2011 endte opgøret i Kolding Hallerne 24-24, og siden da har de to klubber overraskende nok aldrig spillet uafgjort. 

I de efterfølgende år - frem til 2017 - har sejrene været jævnt fordelt til begge sider, inden de grønne fik overtaget. I stor stil, endda.

De foregående 11 kampe (fra april 2017 og frem) har udmøntet sig i 10 Skjern-sejre og kun én enkelt KIF-sejr. 

Målmaskinerne Spellerberg og Rasmussen 
Vender vi blikket mod de foregående 15 indbyrdes kampe mellem KIF Kolding og Skjern Håndbold, så ser topscorerlisterne således ud:

       

For Skjern:
René Rasmussen 51 mål, Bjarte Myrhol 46 mål og Kasper Søndergaard med 45 mål. 

For KIF:
Bo Spellerberg 46 mål, Andreas Flodmann 35 mål og Konstantin Igropuluo med 32 mål.

Tre hurtige facts
- inden du skal sørge for at købe din billet til lørdagens kamp:

1) Kun én gang tidligere har Skjern og KIF mødt hinanden den 12. marts, som tilfældet er igen på lørdag. Her vandt KIF med 28-26 med Magnus Landin som topscorer.

2) Den største Skjern-sejr fandt sted den 23. april 2017, hvor vestjyderne vandt 29-20 i Skjern Bank Arena.

3) Den nuværende stime på seks Skjern-sejre i træk er den længste sejrstime, som har fundet sted siden 2004 blandt begge hold.

Og nu til det vigtigste. 

Køb din billet til lørdagens kamp HER, hvor René Rasmussen bliver hyldet for sin kamp nummer 500 i den grønne trøje. 

NYHEDER