Sæsonen 2010/2011 er ved at synge på sidste vers. Turneringen for holdene sluttede for de fleste hold i søndags. U16 drengene spiller deres sidste turneringskamp på torsdag ude mod Bjerringbro.
Selvom turneringen er slut så er der stadig masser af håndbold i den kommende weekend. Kredsmesterskaberne skal nemlig afvikles både lørdag og søndag.
Skjern Håndbold har haft 9 hold med på pige siden fordelt fra U10 til U16. Det er lykkes for 8 af de 9 hold at spille sig videre til kredsmesterskaberne. Skjern Håndbold ønsker pigerne alt held og lykke på søndag.
På drenge siden har 3 hold spillet sig til kredsmesterskaberne. U14 drenge A og de 2 U10 drenge hold spiller om at blive kredsmester på lørdag. Herudover skal U18 drengene spille om Jysk mesterskab og så skal U16 drengene spille med om det Danske mesterskab.
Ved at klikke på linket nedenunder så kan man se hvor de forskellige hold spiller
[galleri350]