Claus Møller Jakobsen har lavet 27 mål i de seneste seks kampe.
Er Claus Møller Jakobsen i gang med sin anden ungdom?
Af Kenneth Thygesen
Med sommerens tilgang af landsholdsspilleren Henrik Møllgaard er konkurrencen i Skjern-bægkæden hårdere end nogensinde før.
Spilletiden hos normale stamspillere som eksempelvis Claus Møller Jakobsen er minimeret i forhold til tidligere, men den 36-årige veteran giver ikke op af den grund.
Fysisk storform
I de seneste tre kampe har Claus Møller Jakobsen nemlig været blandt Skjerns absolut bedste, og den 36-årige bagspiller var således en af hovedårsagerne til, at Skjern i lørdags hev en smal sejr hjem over Skanderborg.
- Jeg føler mig i rigtig god fysisk form, og samtidig er spilleglæden stor i øjeblikket, siger Claus Møller Jakobsen, der smiler til spørgsmålet om, hvorvidt den rutinerede bagspiller er i gang med sin anden ungdom.
- Det må andre vurdere, men jeg kan konstatere, at jeg spiller på et hold, der i øjeblikket gør det rigtig godt, og hvor man gør hinanden gode. Holdet har en god sammensætning af unge og gamle, stemningen er fantastisk og det har jeg stor glæde af, siger Claus Møller Jakobsen.