129 deltagere på årets håndboldskole lærte tricks af ligaspillere.
I sidste uge afviklede Skjern Håndbold årets håndboldskole med 129 deltagere.
Det blev igen en stor succes, som ikke mindst skyldes en stor og engageret indsats fra de mange frivillige trænere og ledere.
Ligaspillerne Lasse Mikkelsen og Alexander Nielsen var også på besøg, og de fortalte begge om det at være håndboldspiller i en ligaklub.
Derudover kom der mange gode fif og tricks fra de 2 ligaspillere, som var med til at give de mange børn en stor oplevelse.