STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Alt udsolgt til Jule Cup

 En måned før tilmeldingsfristen måtte Skjern Håndbold melde alt udsolgt til Jule Cup. 

Over 1500 håndbold-deltagere er meldt til Jule Cup d.28-29 december. 

Af Nicklas Thygesen

Der bliver fart over feltet i dagene op til nytår.

Fire dage efter juleaften afholdes der julecup i Skjern og Tarm, hvor over 1500 håndboldspillere gæster de to haller.

Skjern Bank Jule Cup for U-10 spilles i Tarm Idrætscenter, mens U12-U16 holdenes kampe ved Faster Jule Cup afvikles i Skjern og omegn.

Allerede en måned før tilmeldingsfristen var 110 hold tilmeldt de to stævner - stævner som hjælpes godt på vej af over 200 frivillige.

- Vi er utrolig glade for den store opbakning og tillid fra deltagerne og de mange frivillige hjælpere, samarbejdspartnere og sponsorere. Allerede i november måned måtte vi melde udsolgt, hvorfor 26 hold er på venteliste. Vi glæder os helt vildt, siger udviklingschefen i Skjern Håndbold, Allan Jørgensen.

Julestævnerne afvikles mandag d.28 december og tirsdag d.29 december.

Om mandagen spiller Ole Nørgaards mandskab den sidste kamp i Boxer Ligaen inden EM-pausen, og her har over 500 deltagere købt billet til kampen.

NYHEDER