Som personlig sponsor for Thomas Klitgaard overrakte Karsten Larsen fra Hansen & Larsen blomster til 300-kampsjubilaren.
Det syvende medlem af Club 300 blev 38-årige Thomas Klitgaard.
Af Nicklas Thygesen
Mange spillere har været med til at sætte deres præg på Skjern-historien - nogle mere end andre.
Èn af dem er den nuværende anfører i den vestjyske klub - Thomas Klitgaard.
Sidste fredag mod Bjerringbro-Silkeborg rundede den garvede stregspiller sin kamp nummer 300 i den grønne trøje, hvilket blev markeret i onsdagens slutspilskamp mod SønderjyskE.
Denne flid og loyalitet overfor Skjern Håndbold er nu markeret synligt i foyeren i Ringkøbing/Skjern Kulturcenter med et stort portræt af medlemmerne i Club 300.
Disse syv spillere er en del af Club 300:
- Henrik Bergholt
- Claus Hansen
- Henrik Bjerg
- Jesper Jensen
- Kristian Gjessing
- Claus Møller Jakobsen
- Thomas Klitgaard