Årets Spiller i Skjern Håndbold - nu med en plads på All-Star holdet i 888ligaen.
Kort forinden gårsdagens kamp blev de første fem spillere fundet til All-Star holdet.
Af Nicklas Thygesen
Stående ovationer fra rekordpublikummet i Skjern Bank Arena haglede ned over Norges og Skjerns kommende anfører få minutter før torsdagens semifinale.
34-årige Bjarte Myrhol, der for lidt over to uger siden blev kåret til Årets Spiller i Skjern Håndbold, fik torsdag aften endnu en flot hæder foran det trofaste hjemmepublikum.
De første fem spillere til All-Star holdet blev kåret - og heriblandt var Skjerns træfsikre stregspiller. Et All-Star hold, der er udtaget af spillerne selv i 888ligaen.
Sådan ser det foreløbige All-Star hold ud:
Målmand: Kasper Larsen
Venstrefløj: Magnus Landin
Venstreback: Ukendt
Playmaker: Ukendt
Højreback: Niclas Kirkeløkke
Højrefløj: Kasper Kildelund
Streg: Bjarte Myrhol