EHF har i dag offentliggjort ranglisten, der afgør hvor mange klubber de enkelte lande får med i de respektive europæiske turneringer fra sæsonen 2013/2014
Danmark er avanceret til en fjerdeplads, mens det stadig er Tyskland, Spanien og Frankrig der udgør top tre på listen.
Det betyder at til den kommende sæson er der 2 pladser i Champions League og 2 pladser i EHF-Cuppen at spille om.
Skjern deltager ikke i nogle af de europæiske turneringer til den kommende sæson, men der er således meget attraktive pladser at kæmpe for til sæsonen 2013/2014.