STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Bekymring trods storsejr

Knæproblemer holder matchvinderen for seks dage siden, Jesper Dahl, ude af tirsdagens opgør imod SønderjyskE. Foto: Steffen Bloch

Jesper Dahl og Bjarte Myrhol måtte forlade banen før tid i torsdagens Champions League-opgør på grund af skader.

Af Nicklas Thygesen

Der var stor jubel i omklædningsrummet efter torsdagens flotte triumf i Schweiz, hvor vestjyderne hev en seksmålssejr i hus.

Desværre for de grønne måtte matchvinderen for seks dage siden, Jesper Dahl og stregspiller Bjarte Myrhol udgå med skader i henholdsvis knæet og foden.

Efter en flot kontrascoring landede Jesper Dahl forkert ned på sit højre knæ, og måtte udgå med smerter. Dermed er Jesper Dahl under alle omstændigheder ikke en del af Skjern-truppen på tirsdag, når turen går til Sønderjylland.  

- Knæet er voldsomt hævet på nuværende tidspunkt. Jeg håber virkelig ikke det er korsbåndet, men intet er sikkert. Vi er meget klogere på tirsdag, når knæet skal scannes, men jeg er fortrøstningsfuld, siger Jesper Dahl.

Udover Jesper Dahls knæproblemer udgik Bjarte Myrhol i de døende sekunder i torsdagens opgør. Den norske landsholdsspiller fik et vrid i foden, men den 33-årige stregspiller forventes kampklar til tirsdagens udekamp imod SønderjyskE Håndbold.

NYHEDER