STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Besøg hos Balling

Claus Møller Jakobsen og co. skal i årets sidste ligakamp på besøg hos Mors-Thy.

Skjern skal i årets sidste ligakamp til Mors på besøg hos den kommende Skjern-spiller Morten Balling.

Af Kenneth Thygesen

Stimen med seks sejre på stribe fik en brat ende, da Skjern kort før jul stødte sammen med KIF Kolding i Boxen i Herning. Skjern tabte som bekendt

Trods nederlaget er Skjern fortsat på tredjepladsen i ligaen med 26 point efter 17 kampe inden torsdagens møde med Mors-Thy Håndbold.

Årets sidste kamp
Udebanekampen mod Mors er årets sidste ligakamp, inden Skjern – med undtagelse af landsholdsaktuelle Henrik Møllgaard og Kasper Søndergaard - kan gå på en velfortjent vinterpause.

Skjern har nemlig leveret en af historiens bedste efterårssæsoner med 13 sejre i 17 kampe.

Balling byder velkommen
Før vinterpausen bliver en realitet skal 60 minutters håndbold dog spilles i Mors Arena. Værterne har igen i denne sæson vist sig som et stabilt hold, der er en alvorlig kandidat i kampen om slutspilspladserne.

Cheftræner Jan Paulsen, der har ført morsingboerne op på en aktuel sjetteplads i ligaen, råder over en trup med flere genkendelige navne som eksempelvis eks-Skjern-fløjen Jørgen Rasmussen, den hårdtskydende bagspiller Marcus Mørk og ikke mindst topscorer og anfører Morten Balling.

Netop Morten Balling blev for få uger siden offentliggjort som ny Skjern-spiller med start fra sommer.

11 sejre ud af 14 mulige
Torsdagens ligakamp er de to holds indbyrdes møde nummer 15 siden efteråret 2005. I de 14 foregående kampe har Skjern vundet 11 kampe, mens Mors-Thy har vundet tre kampe.

Skjern har desuden vundet fire ud af de seneste fem indbyrdes kampe.

Placering i ligaen:
Mors-Thy:
6
Skjern: 3

Topscorer:
Mors-Thy:
Morten Balling, 73 mål
Skjern:
Henrik Møllgaard, 90 mål

Kamptidspunkt: Torsdag den 27. december kl. 19.00 i Jyske Bank Mors Arena.

Kampen kan følges via Skjern Håndbolds liveupdate - læs mere op hjemmesiden senere.

NYHEDER