STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Bjarke C: Vi har taget på Ringsted

Bjarke Christensen og Skjern møder TMS Ringsted den 27. august i pokalturneringens 1/8-finale. 

Skjern-fløjspilleren Bjarke Christensen er tilfreds med udfaldet af dagens pokallodtrækning.

Af Kenneth Thygesen

To sejre i to pokalkampe og Skjern Håndbold vil være klar til klubbens tredje Final4-stævne på fire år.

Regnestykket lyder ganske enkelt, men virkeligheden er naturligvis en anden Bjarke Christensen og co., der mandag trak TMS Ringsted som det første bump på vejen mod Final4.

Og det var en lodtrækning, der glædede Bjarke Christensen.

- Det kan vi godt være tilfredse med. Dem har vi taget på, siger Bjarke Christensen men henvisning til de seneste 17 Skjern-sejre i træk over midtsjællænderne.

Ingen walkover
- Vi er klart storfavoritter, men jeg ved, at flere tophold har haft problemer mod dem, så det kan godt blive svært, hvis vi bare tror, at det er en walkover, siger Bjarke Christensen.

Kampen spilles den 27. august og afvikles dermed inden turneringen starter. Det kan få betydning, mener fløjspilleren.

- Den første kamp af betydning i en ny sæson er altid svær, fordi der kan være spillemæssige misforståelser og lidt usikkerhed. Men omvendt vil jeg sige, at vi kender hinanden så godt, at det formentlig ikke bliver et problem, siger Bjarke Christensen.

Læs også: Vejen til Final4 går over Ringsted

NYHEDER