STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Bravo og Dagbladet sender læsere til sydens sol

De første rejser blev præsenteret i lørdagens avis og tæller både klassiske destinationer og mere eksotiske rejsemål som for eksempel De Dansk Vestindiske Øer med afgang og non-stop direkte fra Billund, og giver kontanter i Skjern Håndbolds kasse hver gang, der sælges en rejse.

»Samarbejdet mellem Dagbladet og Bravo Tours er kommet i stand efter en henvendelse fra Skjern Håndbold, der for nogen tid siden kunne præsentere netop Bravo Tours som ny storsponsor i klubben,« fortæller Dagbladets chefredaktør, Søren Christensen.

»Bravo Tours er blevet top 10-sponsor i klubben, og vi er glade for, at vi udover at kunne bringe en ny sponsor til klubben også kan sørge for at linke vores samarbejdspartnere - i det her tilfælde Dagbladet og Bravo Tours - sammen via erhvervsklubben,« siger Skjern Håndbolds direktør Poul Frandsen.

Salgs- og marketingdirektør hos Bravo Tours, Stig Bundgaard, forventer sig meget af samarbejdet:
»Vi har skruet nogle spændende rejser sammen, og vi håber, at vores koncept vil falde i læsernes smag. Til glæde for både Dagbladet, Skjern Håndbold og os,« siger Stig Bundgaard.
 

NYHEDER