STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Cheftræner: Nu går vi efter andenpladsen

Ole Nørgaard og co. sigter efter andenpladsen.

Med sejren over Team Tvis har Skjern fortsat chancen for at indhente BSV på andenpladsen.

Af Kenneth Thygesen

Onsdagens flotte udebanesejr i Holstebro har givet Skjern blod på tanden.

Med kun to grundspilskampe tilbage er Skjern sikret fjerdepladsen, mens én sejr i en af de sidste to kampe vil sikre tredjepladsen.

Derimod kan to sejre i de sidste to kampe sandsynligvis sikre Skjern andenpladsen, og det går man målrettet efter i Skjern-lejren.

- Vi vil have andenpladsen, og det er det, vi spiller 100 procent for. Med to sejre i de sidste to kampe er det ikke urealistisk, siger Ole Nørgaard med henvisning til BSV-kampprogrammet, der byder på to svære udebanekampe.

- Det kræver jo som minimum, at vi slår BSV på hjemmebane på tirsdag, og det er ikke noget, man bare lige gør. Men vi er i god form og har hentet et par flotte sejre på det seneste, lyder det fra Ole Nørgaard.

Stillingen i top fire:

Skjerns slutprogram:
12.03.13: Skjern Håndbold - BSV
20.03.13: Skjern Håndbold - Nordsjælland Håndbold

BSV's slutprogram:
08.03.13: BSV  - TMS Ringsted
12.03.13: Skjern Håndbold - BSV
20.03.13: KIF Kolding København - BSV

NYHEDER