STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Chokeret Gjessing manglede ord

Kristian Gjessing og holdkammeraterne var helt nede efter onsdagens elendige indsats.

Skjerns Kristian Gjessing var rystet efter kampen. Vi dummede os gevaldigt, sagde bagspilleren.

Af Kenneth Thygesen

En meget skuffende Skjern-indsats i Aarhus onsdag aften kostede to point - og semifinaledrømmen hænger nu i en tynd tråd.

Efter kampen var det en rystet Kristian Gjessing, der med bøjet hoved kunne se tilbage på en af sæsonens dårligste præstationer.

"Jeg mangler ord. Det var en elendig præstation i en så vigtig kamp. Vi har kæmpet hele sæsonen for at være med, hvor det er sjovt, og så pisser vi det væk. Vi dummede os gevaldigt," sagde en ærlig Kristian Gjessing og tilføjede:

"Man sidder med en meget tom følelse. Der var intet, der fungerede for os, men der er ingen undskyldninger."

På lørdag har Skjern muligheden for at rejse sig, når AG København kommer på besøg, men det kræver en helt anden indstilling.

"Jeg håber så meget på, at vi kan rejse os. Det vil kræve et mirakel, hvis vi spiller som i dag, men vi må tage os sammen og finde Skjern-moralen frem. Vi kan ikke udstille os selv sådan her igen," lød det fra Skjern-bagspilleren.

NYHEDER