Christoffer Cichosz scorede fem gange i det første møde med kroaterne. Foto: Steffen Bloch
En betondefensiv og en effektiv kontrafase skal bane vejen for vestjyderne søndag aften, siger Skjern-stregen.
Af Nicklas Thygesen
En udligning fra Kasper Søndergaard ét minut før tid sikrede tilbage i oktober-måned de grønne et livsvigtigt point i jagten om videre avancement i Champions League.
Dengang var de kroatiske mestre fra Zagreb på besøg i Skjern Bank Arena, som delte i porten med cifre 31-31 efter et intenst og medrivende opgør.
Samme kampscenarie kan ifølge Christoffer Cichosz meget vel udspille sig søndag aften i Kroatien, hvor nøgleordet for gæsterne er kontrafasen.
- Vi kommer under stort pres, ingen tvivl om det. De er favoritter på hjemmebane, men hvis vi finder de samme takter frem, som i de første to ligakampe, så har vi absolut muligheder for point.
- Men det kræver, at vores forsvarsspil kommer op på samme høje niveau som i onsdags mod Århus, der kan bane vejen for en masse, lette kontramål. De skal løbes ned i aften, siger Skjern-stregen.
Kamptidspunkt:
RK Zagreb - Skjern Håndbold spilles i aften kl.17.00 i Arena Zagreb.
TV:
Kampen vises direkte på DR1.
Opdateringer:
Halvleg/fuldtid på Facebook og Instagram
Liveopdatering på Twitter