STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Claus Møller: Et hårdt slag for holdet

Nyheden om at Skjerns Thomas Klitgaard er ude de næste 3-4 uger har ramt mange Skjern-tilhængere hårdt. Klitgaard har været en fundamental brik i Skjerns nuværende succes, og ifølge Claus Møller Jakobsen vil stregspilleren blive savnet.

”Det er klart, at det er et hårdt slag for holdet. Han har været en utrolig vigtig brik i begge ender af banen og et kæmpe aktiv for os. Vi kommer til at mangle en fantastisk spiller,” siger Claus Møller Jakobsen til skjernhaandbold.dk.

”Når det så er sagt, så har vi i Jacob Østergaard en spiller, der har vist, at han altid er klar til at yde 100 procent. Jo mere tillid han har fået, desto mere er han vokset. Han kan magte det, men det er da klart, at det er et hårdt slagt for bredden også,” lyder det fra Claus Møller Jakobsen.

”Heldigvis er Jacob Østergaard i en fantastisk fysisk form, så det skal vi ikke bekymre os om,” slutter Skjern-spilleren.

På søndag skal Skjern på hjemmebane møde Lemvig, og her må man altså for tredje kamp i træk undvære Klitgaard, der altså først forventes klar omkring jul.

NYHEDER