STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Claus Møller tror på nye tider

Vi har fået en god snak om tingene, og nu arbejder vi samme vej igen, siger Claus Møller Jakobsen.

Claus Møller Jakobsen mener, at Skjern-spillerne er kommet ovenpå igen efter en god evalueringssnak i truppen.

Af Kenneth Thygesen

Det er ingen hemmelighed, at Skjern Håndbold ikke har præsteret som forventet i dette efterår, hvilket senest blev bevist i mandags, hvor Mors/Thy vandt i Skjern.

Efter en alvorssnak er Skjern Håndbod dog igen klar til at tage fat, når det i morgen gælder en svær udekamp i Nordsjælland.

“Nordsjælland er et godt hold. De volder mange hold problemer, så det bliver tæt, men jeg synes, vi er godt forberedte og klar til at løse opgaven sammen, siger Claus Møller Jakobsen til hbold.dk og fortsætter:

“Vi skal have point på kontoen, og det får vi også. Vi har fået en god snak om tingene, og nu arbejder vi samme vej igen. Vi kommer ud med en ny gejst og tro på tingene, det er jeg helt overbevist om,” lyder de opmuntrende ord fra Skjern-stjernen.

NYHEDER