Daniel Svensson har spillet 112 kampe for vestjyderne hidtil.
Skjern-fansene får ikke vestjydernes nummer 25 at se på banen mere i år.
Af Nicklas Thygesen
I de seneste tre kampe mod Århus Håndbold, TM Tønder og GOG har han været henvist til tribunerne - og sådan forbliver det året ud for 34-årige Daniel Svensson.
Til tirsdagens træning brød bagspillerens lægskade op på ny, og derfor kommer Svensson ikke i aktion for de grønblusede til de kommende to kampe.
- Skaden kom ud af min vaccination, der afkræftede mig. Det er bittert og meget frustrerende for det er aldrig sjovt at sidde uden for, når man allermest ønsker at bidrage på banen og hjælpe sine holdkammerater, siger Daniel Svensson, der har fuld fokus på at ramme topniveauet på den anden side af nytår.
- Slutrundepausen kommer for mit vedkommende på et bejlejligt tidspunkt. Forud venter et Final4-stævne og et slutspil, hvor vi skal peake og derfor bliver januar-måned utrolig vigtig for mit genoptræningsforløb, siger Daniel Svensson.
På mandag kan Daniel Svensson se holdkammeraterne spille årets sidste hjemmekamp, når Ribe-Esbjerg HH gæster Skjern Bank Arena.
Du kan købe din billet til opgøret HER.