Kasper Søndergaard stopper med øjeblikkelig virkning på det danske herrelandshold.
Efter 13 års tro tjeneste i de rød-hvide farver har Kasper Søndergaard valgt at indstille landsholdskarrieren.
Af Nicklas Thygesen
Danmarks mest vindende landsholdspillere gennem tiderne siger stop.
Skjern-backen Kasper Søndergaard har valgt at indstille landsholdskarrieren efter 184 kampe i rødt og hvidt,
En svær, men rigtig beslutning, siger Skjern-backen.
- Jeg har haft 13 gode år på landsholdet med mange triumfer, som jeg sent vil glemme. Men min mavefornemmelse fortæller mig, at tiden er moden til et landsholdsstop.
- Jeg vil altid huske tilbage på landsholdet som det, der har givet mig de største oplevelser i min karriere, og jeg trækker mig tilbage med stor ydmyghed og stolthed over det, jeg har opnået i rødt og hvidt, siger Søndergaard.
Kasper Søndergaard trækker sig tilbage som den mest vindende spiller i det danske herrelandsholds historie med en OL-guldmedalje, to EM-titler, to gange VM-sølv, en EM-sølvmedalje og en VM-bronze.